Den bare gravide krop

Det er så vanvittig vigtigt, at din fotografering afspejler dig. Du skal ikke passe ind i nogen kasse - vi finder sammen frem til, hvad der præcis kendetegner, hvordan du er som person. Jeg kommer ofte ud til kunder, hvor jeg kan se i deres blik, at de har en idé. Om det er at have en glimmerkjole på, eller være helt nøgen foran kameraet, så er det bare om at sige det højt! Mange kvinder ønsker f.eks. at få nogle smukke billeder af deres bare gravide krop uden at det tangerer til at blive opstillet og sensuelt. Men fordi jeg ikke poster de billeder på mine sociale medier, sidder mange med en følelse af “ej det kan jeg ikke spørge om” - og det er lige, hvad du kan! Og det skal du endelig gøre, for hvor ville det være ærgerligt, hvis du ikke fik taget præcis de billeder, som du går og ønsker.

Så denne her lille tekst er faktisk mest af alt bare en lille opfordring til at være dig selv, og række ud til mig, hvis du har noget i tankerne!

Jeg har været så heldig, at jeg måtte dele de her vanvittig smukke billeder af en gravid krop.

Next
Next

“Alle andre bor så pænt”