Skal min partner være med til fotograferingen?

Det korte svar er ja! Men altså mest, hvis han har lyst. For langt de fleste kan det godt føles ret overvældende at blive fotograferet - ikke selve fotograferingen, men tankerne om, hvordan det foregår. Derfor kan det også være rigtig rart at have sin partner med til fotograferingen - og så er det bare en megahyggelig oplevelse at have sammen og tænke tilbage på.

En fotografering hos mig er mere en samtale, hvor vi samtidig tager smukke, naturligt billeder af dig og jer. Vi planlægger fotograferen efter, hvordan I har det med at få taget billeder. Hvis det er mest jer bare at lave en kop kaffe sammen, stå i køkkenet og snakke - så er det dét vi gør.

Er I mere til billeder, hvor I er mere tætte, så er den vej, vi går. Det er helt op til jer - og jeg vurderer hurtigt, hvad der fungerer bedst for netop jer.

Hvis din partner er svær at overtale, og du gerne vil have ham med, så er det altid godt at spørge, om han ikke har lyst til at være der for dig. Så snupper vi ham med på et par billeder i det omfang han har lyst, og så kan han altid tage nogle pauser, eller arbejde lidt i et andet rum - mens vi fokuserer mere på billeder af dig.

Gør det til noget hyggeligt - lad rodet ligge og gå en tur inden i stedet. Stemningen er så vigtig for oplevelsen, og hvis har styrtet rundt og gjort rent bag opvaskemaskinen, så kan det godt være lidt svært at tænke på kaffe og kram i køkkenet.

Carl på billedet herunder var det største heppekor til Luisa. Samtidig fokuserede han på, hvor glade de ville blive for at have billederne sammen. De valgte at blive fotograferet en hverdag kl. 08, så de kunne komme afsted på arbejde bagefter. Det var sådan en hyggelig oplevelse. Du kan læse deres søde udtalelse her: “Thank you so much for already getting back to us!!! And these pictures are an absolute dream! It's exactly what we envisioned, and we couldn't be happier with the result! It was an absolute pleasure to spend that morning with you! Thank you for capturing this very special moment in our lives.”

Previous
Previous

Hvad er godt at tage på til en gravidfotografering?